Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159537

Jens C. Skous flammefotometer med pumpe og gasflaske. Apparat til måling af kalium- og natrium-ioner.

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

159537

Generelle Oplysninger

Det var i 1956, at lektor ved Det Fysiologiske Institut ved Aarhus Universitet, dr.med. Jens Chr. Skou gennem studier i krabbers nerveceller påviste eksistensen af ionpumpen, den såkaldte natrium-kalium-pumpe, der findes i næsten alle dyriske celler og danner grundlag for disses funktion. Det var for denne grundlæggende opdagelse, at Jens Chr. Skou i 1997 som den første ved Aarhus Universitet modtog Nobelprisen i kemi.

Denne registrering består af et flammefotometer med tilhørende pumpe og gasflaske.

Apparatet har været anvendt af Nopelpristager Jens Christian Skou og af hans laborant Hanne Z, men også af mange på institut på Biofysik.

Apparatet er fra slut 1960'erne, men blev registreret, da man flyttede det fra bygning 1160 til 1182. Det var i 1182, at Skou havde kontor. Det vides ikke, hvem der har købt apparatet.

Skou anvendte apparatet til at måle kalium- ioner og natrium-ioner, som er blevet anvendt til K+/Na+ forsøg.

(Ovenstående er skrevet på baggrund af mail korrespondance med Hanne Kidmose juni 2016)

Skou har blandt andet målt kaliumkoncentrationen i kirtler fra hajer. (skrevet på baggrund af pdf dokument om brug af flammefotometer til måling af K+ i hajglandler)

Beskrivelse af, hvordan apparatet blev anvendt:
Man tænder på den hvide knap og indsætter en prøve med ukendt koncentration af en ion ind i apparatet. En gasflamme inde brænder væsken af. Farven på flammen, altså farven på gassen, aflæses af apparatet. Gassen har farve efter, hvor høj koncentrationen ag ionen er. Man kan måle ionerne Na, K, Ca og Li, men kun én ad gangen.
Hvis man har valgt, at man vil måle natrium med maskinen, så kalibrerer man maskinen med en væske uden natrium, også herefter en væske med en kendt natrium koncentration.
Skou har anvendt apparatet til at bestemme koncentrationer af natrium og kalium, muligvis også calcium, i nogle af hans forsøg. Det er meget vigtigt, når man undersøger natrium-kalium-pumpen at have helt styr på sine natrium- og kaliumkoncentrationer.

Apparatet har tilhørende pumpe, som får apparatet til at suge. Herudover en stor orange glasflaske, som har tilført maskinen gas til flammen.

Flammefotometret er udgået fra instituttet start 2017, da følsomheden, som kan justeres på siden af maskinen, er blevet for lav. Det er følsomheden for kalium, som er blevet for lav, hvorfor maskinen ikke kan anvendes længere. Altså er kalibrering for kalium ikke længere mulig, hvorfor måleresultaterne bliver usikre.

Instituttet har et nyere flammefotometer hos fysiologisk afdeling, men princippet for brugen af maskinen er præcis det samme.

(Ovenstående er skrevet på baggrund af interview med Hanne Kidmose 23-03-2018)

Sagsnummer


839 Jens Christian Skou

Emnegrupper


300 Lægeskoler, universiteter og lign.
3100 Læger
4600 Laboratorieudstyr
4300 Cellebiologi

Størrelse

Flammefotometer: 70x40x35cm + Pumpe: 55x30x30 cm + Gasflaske: 55x30x30 cm

Beskrivelse

Flammefotometer som er firkantet og måler 70 x 40 x 35 cm i metal.

Pumpe i metal som måler 55 x 30 x 30 cm.

Gasflaske i metal, som er orangemalet. Måler 55 x 30 x 30 cm.

Teknisk beskrivelse af flammefotometret med udgangspunkt i in situ foto med pileangivelser:
Øverst på maskinen er et dæksel, til røg og damp, hvor der over har været et sug.
Der tændes på den hvide knap til højre, hvorefter der tændes for den tilhørende pumpe.
Herefter tændes der for gassen, som gøres på ventilen ovenpå gasflasken indtil det ønskede tryk. Der er tegnet et rød streg på viseren, som angiver, hvor højt trykket skulle være.
Herefter tændes flammen på den hvide knap i midten, hvorefter flammen vil kunne ses i den lille rude lige over. Flammerne skulle have en helt specifik udformning og farve. De sorte knapper nederst til højre man så regulere størrelse på flammen, altså mængden af gas, på knappen til venstre og vælge hvilken type gas, som skulle anvendes. Gastypen var dog altid af typen "prop".
Herefter skulle der vand igennem apparatet via den lille plastikslange nederst i midten for at skulle maskinen igennem for rester af gas, altså det samme rør som prøven senere skal igennem. Herefter stod maskinen og varmede i oprindeligt 10 min, men i perioden op til, at den er udgået er der gået op til 25 min.
Herefter nulstilles med vand, som blev gjort nederst til højre i det sorte felt. Ved nulstilling for vand angives dette for de valgte ion i displayet øverst til højre med en lysplet, hvor hver ion har sin egen skala. Valg af ion gøres på knappen nederst i til højre, hvorefter ionens forbogstav lyser op på displayet øverst. Finjustering for vand gøres ved en sort knap nederst til højre.
Herefter kalibreres med ion, hvor der anvendes en opløsning med kendt koncentration f.eks. 10 micromolær. Herefter grov- og finjusteres for ionen med en knap nederst til højre. Hvis indstillingen kommer helt ud af skalaen skal følsomheden for ionen ændres på siden af apparatet.
Når indstillingen er færdig suges prøven med den ukendte koncentration op i plastikslangen nederst i midten, hvormed den ukendte koncentration kan bestemmes.

(Ovenstående er skrevet på baggrund af interview med Hanne Kidmose 23-03-2018)

Producent / Instrumentmager / forfatter

Eppendorf

Serienummer

7651664

Datering

1965 - 1970