[Post 1 af 1] Direkte link til denne post

Museumsnummer: 156009

Ambulancevogn til to heste, Grenaa Sygehus

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

156009

Generelle Oplysninger

Hurtigt og sikkert til sygehuset i den "nye" ambulance
Patienten ligger på den smalle båre med tremmer.
De to heste foran traver rask af sted.
Vognen slingrer og de store hjul skramler over brostenene.

Omkring år 1900 anskaffede Grenaa Sygehus denne hestetrukne ambulance fremstillet på Randers Vognfabrik. I 1921 blev ambulancen udskiftet med en sort, motoriseret sygebil. Den hestetrukne ambulance stod derefter på Djurslands Museum i mange år.

Ambulancen blev oprindelig anskaffet for 600 kr. efter en byrådsbeslutning og efterfølgende bevilling.
Patienten skulle benytte sygehusets kusk og forspand, men selv betale udgifterne hertil.

Ambulancen var udstillet fra 2004 til 2018, hvor den sættes på magasin.

Sagsnummer


346 Overført fra Djurslands Museum. Hestetrukken ambulance m.m.

Emnegrupper


700 Livredning og førstehjælp
3000 Sygehuse og lignende institutioner
3020 Sygehusadministration.
9100 Møbler

Størrelse

H: 215 x L: 217 x B: 178 cm

Beskrivelse

Hestetrukken ambulance. Tilhørende vognstang. Sortmalet (grønmalet), lukket vognkasse med en bredde på 133 cm). Tekst på siden af vognen ved kuskesædet: “Grenaa Sygehus” skrevet med lys, grøn maling. Tynde pyntestreger i grønt på kassen under kuskesædet. Dobbeltdør i bageste ende af vognkassen. Dørene er forsynet med matmalede vinduer i øverste halvdel af dørene. I taget er der nedfældet et lille udluftningshus med vinduer til at lukke op. Inde i vognen er der en båre af træ med tremmer. Længden af båren er ca. 175 cm og den er meget smal. I båren er der en original træuldsmadras. Ved siden af denne er der en siddeplads til læge eller anden person. Her kan en del af bunden slås op og fungere som ryglæn. Dette er polstret med brunt læder ligesom sædet. I vognen er der er trækontakt med forbindelse til en klokke udvendig på siden af kuskesædet. Forrest på siderne er der to aftagelige vognlygter.

Vognen står med sin originale bemaling, dog mere grøn end sort efter restaureringen i 2004. Jernophænget til vognkassen og andre dele af jern er dekoreret med grønne stafferinger.

Producent / Instrumentmager / forfatter

A. Christiansen, Brødregade 19, Randers Vognfabrik.

Datering

1911 -