[Post 1 af 1] Direkte link til denne post

Museumsnummer: 253850

Oktant

Genstanden er udstillet

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

253850

Generelle Oplysninger


Oktanten hedder sådan, fordi den har en målebue på 1/8 cirkel. Den blev udviklet omkring 1700. I modsætning til tidligere vinkelmålere til navigationsbrug er den udstyret med spejle, som gør det muligt at se både horisonten og Solen eller en stjerne samtidig. Denne oktant er fremstillet i England i midten af 1800-tallet.

I Museum of the History of Science, Oxford findes tre oktanter med signaturen Spencer, Browning & Rust. De er alle forsynet med en konveks overligger i den T-formede midterstiver, og de er dateret hhv. 1790, 1820 og det tidlige 19. årh. Derfor denne oktants datering mellem 1840 og 1860.

Sagsnummer


390 Oktant ca. 1862, Århus Akademi

Emnegrupper


12220 Sekstanter
10120 Naturvidenskab i gymnasiet

Størrelse

31 x 33 cm

Beskrivelse

Trækasse i mahogni, lidt assymmetrisk trapezoid form. Oktanten er fremstillet af ibenholt og messing. Signeret navneskilt og skala af elfenben er nedfældet i ibenholten. Navneskilt: “Spencer, Browning & Co London”, samt midtfor på skalaen (mellem 50 og 55): “SBR” (Spencer, Browning, Rust). På indersiden af låget mærkat for forhandleren: “H. E. Holst, Den Kgl. Marines Compasmager. Fabrik og Lager af Chronometere og Uhre, optiske, mechaniske og meteorologiske Instrumenter. Östergade No. 24 (Athenæums Gaard) Kjöbenhavn.” Selve instrumentet måler 29 x 25 cm. Rammen er sort hårdttræ, sandsynligvis ibenholt, og den er opbygget med en lodret stiver under en lige, vandret stiver (med fabrikantmærket). Selve instrumentet er fremstillet af messing og med sigtehul, der kan slås til side. Det har to blændglas (solfiltre) ved horisont-spejlet (runde indfatninger) og tre blændglas ved alhidade-spejlet (kvadratiske indfatninger). Den bevægelige arm (alhidaden) er af messing og med T-formet tværsnit. Skalaen er af elfenben og den dækker fra 2 til 107 0 med 20 min. underinddeling. Nonius med skala af ben sikrer en aflæsenøjagtighed ned til 1 bueminut. Oktanten er forsynet med signaturen: Spencer, Browning & Co. og på skalaen initialerne SBR. Signaturen er indgraveret i en elfenbensplade, nedfældet i den T-formede midterstivers vandrette overligger.

Producent / Instrumentmager / forfatter

Spencer, Browning & Co, London, forh. H.E. Holst.

Datering

1862 - 1863