[Post 1 af 2] >> Direkte link til denne post

Museumsnummer: 253541

Mikrocomputer

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

253541

Generelle Oplysninger

PDP-11/45-computeren fra Digital Equipment Cooperation (DEC) var en meget succesfuld 16-bit minicomputer, som i forskellige versioner var i brug fra 1970 til 1990'erne.
Dette eksemplar har været benyttet af Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
I 1980 blev maskinen den første UNIX-maskine i drift i Danmark.
I 1983 blev maskinen også den første danske computer på UNIX-nettet, det senere Internet.

Keld Jørn Simonsen har 24-08-2000 skrevet følgende om maskinen:

PDP-11/45
Første Unix-maskine i drift i Danmark.
Første maskine med international email og Usenet news i Danmark.

Maskinel
Maskinen er en PDP-11/45 fra Digital Equipment Cooperation (DEC) fra USA. Den er købt af Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) i slutningen af 1970'erne sammen med en en anden PDP-11/45 til forskning og videregående undervisning på DIKU.
Almindelig undervisning foregik på regionale edb-centre på mainframes, mens bl.a. al undervisning om operativsystemer kørte på PDP-11'erne mest under professor Per Brinch Hansens Solo-operativsystem - et enkelt-bruger styresystem skrevet i Pascal.
De to PDP-11-er var hver bestykket med 256 kbyte kernelager, en 2,5 Mb kassettedisk, en 800 DPI båndstation, og de havde kommunikationsenheder såsom en 16-ports multiplekser DH-11 til serielle 9600 bps terminaler og en synkron kommunikationsenhed DP-11 til synkron 9600 bps.
De 2 PDP-11-ere delte adgang til den "store" fastpladedisk på 40 Mb, en ad gangen.
PDP-11 var en af de mest populære minidatamater på det tidspunkt omkring 1980, det var en 16-bits maskine, og de har nok hver især kostet ca. 1 million kr. i indkøb.

Første Unix maskine i drift i Danmark
Maskinen er den første maskine i Danmark der har kørt UNIX i drift. UNIX er senere blevet standardiseret af ISO og IEEE under navnet POSIX, og er grundlaget for det populære Linux operativsystem. Undertegnede Keld Simonsen, der var studerende på DIKU, fik med besvær bestilt UNIX hjem i 1979 fra Western Electric, USA, og efter at have rodet med det selv, blev det sat i almindelig drift for lærere og videregående studerende den 8. april 1980. Systemet var i første omgang uden support fra DIKUs edb-medarbejdere og blev administreret af en gruppe af brugere kaldet DIKUNIX.
En kandidatstipendiat, Jesper Dybdahl, kørte samtidigt UNIX på en VAX på Institut for Datateknik, DTH (senere DTU) for sine studier.
Senere fik DIKU oprettet en edb-afdeling til at varetage driften af UNIX m.m., og UNIX-systemet er i lige linie blevet opgraderet til andre maskiner. Det er i dag (2000) stadigvæk hovedanlægget for lærere og videregående studerende på DIKU.
Mange af de første brugerkonti eksisterer stadig, og der er stor prestige i at have det laveste brugernummer.
Maskinen kørte først UNIX Version 6 (v6) fra Western Electric (en del af AT&T - American Telephone & Telegraph). Ret hurtigt gik vi over til at køre V7 i en version fra Edinburgh Universitet, Skotland. Der var allerede dengang en livlig udveksling af programmel via 1/2 tomme 800 DPI magnetbånd, der kunne indeholde ca. 45 Mb data.
[NB: 14" diskette med styresystemet findes i samlingen med mus.nr. 254656]
Den særlige universitetslicens kostede 750 USD og dækkede så mange maskiner på Københavns Universitet, som vi ville have. Systemet kom med fuld kildetekst, og de fleste tekstbaserede UNIX-kommandoer som vi kender i dag var også med dengang.
Maskinen kunne vel klare ca. 10 samtidige brugere, der editerede, kørte C-oversættelser, eller skrev rapporter med troff, kørte deres egne programmer, eller måske spillede computerspil (tekstbaserede). De kørte på maskinen via serielt opkoblede 9600 bps tegnbaserede terminaler.
Man kunne lave en rettelse på UNIX-kernen og genoversætte de relevante dele (via 'make') til en færdig systemkerne på cirka et minut.
I de første mange måneder og ved opstart fra backup, måtte man indkode ca. 20 opstarts-instruktioner a 16 bit direkte via vippepindene på konsollen, den kunne så indlæse en blok der havde et 512 byte sekundært opstartsprogram, og så kunne man opstarte systemet, fra kassettedisken, den store disk, eller magnetbånd.

Første maskine på UNIX-nettet, det senere Internet
Maskinen er også den første maskine i Danmark på UNIX-nettet via UUCP-protokollen. Det var et verdensomspændende net mellem UNIX-maskiner, efter store-and-forward princippet: et brev eller en fil blev sendt igennem en lang række maskiner for tilsidst at havne hos modtageren. Dette kom i luften på maskinen 2. januar 1983, som nummer to hovedknudepunkt i Europa (efter den europæiske indgang til USA, mcvax fra Amsterdam).
Kommunikationen skete først med et 300 bps modem, der senere i 1983 blev opgraderet til et 1200 bps modem. Vi blev kaldt op fra Amsterdam, en gang i timen, og breve kunne typisk være fremme i løbet af nogle timer. Man benyttede standard internet RFC 833 email og var godt forbundet til Arpanet, det senere Internet.
I april 1983 kom Usenet nyhedstjenesten op at køre på denne maskine som dansk knudepunkt, både post- og nyhedstjenesten er de samme som kendes fra Internet i dag. En efterfølger for denne maskine blev den, der først kørte navneserver for det danske Internet-topdomæne ".dk".
Der kom hurtigt andre firmaer og institutter på nettet, bl.a. NCR, Regnecentralen, DAIMI fra Århus Universitet, og Indre By Terminalen, Københavns Universitet kan nævnes fra perioden hvor denne maskine forestod driften. Internet har altså været fuldt kommercielt lige fra starten i Danmark.
Dette net, kaldet DKnet, blev administreret at foreningen DKUUG, og senere, i 1996 solgt til Tele Danmark.

Maskinen blev afløst i begyndelsen af 1984 af en VAX-11/750, også fra firmaet Digital Equipment Cooperation. Denne maskine kostede ca 1.275.000 kr.

Sagsnummer


322 Københavns Universitet, Datalogisk Institut

Emnegrupper


11300 Computere og tilbehør
11320 Computere
11330 Computersystemer

Størrelse

H: ca. 200 x B: 60 x D: 90 cm

Beskrivelse

Tårnkabinet med computersystem.
På forsiden er der adgang til diskettedrev og panel med et større antal rødlige betjeningskontakter.
Tilhørende papkasse med harddisk og printplader.

Producent / Instrumentmager / forfatter

Digital Equipment Corporation

Model / Type

PDP 11/45

Datering

1977 -