[Post 1 af 42] >> Direkte link til denne post

Museumsnummer: 156650

Gilson-pipetter i karrusel

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

156650

Sagsnummer


509 Aarhus Universitet, Institut for Human Genetik

Emnegrupper


2310 Mikroskoper.
10200 Naturvidenskabelige institutioner

Størrelse

Højde i alt 38 cm. x ca. dia. 18 cm.

Beskrivelse

Gilsonpipetter, blå til afpipettering i molekylært laboratorium. Pipetterne er fra 1982. Typen bruges stadig i 2006. Før disse brugte man Carlsbergpipetter. Gilsonpipetterne indførtes i DK i slutningen af 1970’erne. Den mindste P2 rummer 0,01 - 2,00 mikroliter (1 stk.), og den største P1000 rummer fra 1 - 999 mikroliter (1 stk.). Andre volumina er P20 (2 stk.) og P200 (2 stk.). Gilsonpipetterne hænger i en karrusel. Karruseller af den type er stadig i brug på laboratorier. Hos Biolab A/S, sales@biolab.dk omtales en sådan karrusel som “Carrousel Pipette Stand, for 7 Gilson pipettes F161401” (udprint ligger hos reg.ark).

Producent / Instrumentmager / forfatter

Gilson Inc. / Made in France / Biolab A/S, Sindalsvej 29, DK-8240 Risskov

Serienummer

J 85 17723 f.eks.

Datering

1980 -
Kommentarer
"jenny.husted@sm.au.dk", skrevet af Jenny V. Husted, 17-01-2017 kl. 9:07.
Det manuelle arbejde med afpippetering førte ofte til arbejdsskader blandt laboranter.
Eksempel 1: Anerkendelse af seneskedehindebetændelse i højre tommel hos laborant (pipettering)
En yngre kvinde arbejdede som bioanalytiker på et sygehus i flere år. Hendes arbejde bestod i halvdelen af arbejdstiden i afpipettering med forskellige pipetter, dog overvejende manuelle. Hun holdt om pipetten med et fuldhåndsgreb med højre 2., 3., 4. og 5. finger, mens pipetten aktiveredes med tommelfingeren. Ved de manuelle pipetter skulle tommelfingeren nærmest overstrækkes og herefter føres 2-3 centimeter ned. De manuelle pipetter krævede desuden nogen kraftanvendelse af højre tommel ved aktiveringen. Hun foretog afpipetteringer cirka 225 gange i timen, svarende til en cyklustid på cirka 20 sekunder per manøvre. Pipettearbejdet foregik typisk i én eller få samlede perioder af dagen. Resten af dagen udførte hun arbejde på pc eller andre laborantopgaver. I en periode på en uge foretog hun afpipetteringer 5-6 timer dagligt med manuelle pipetter. Hun udviklede derefter ømhed og hævelse i højre tommel og fik hos en speciallæge stillet diagnosen seneskedehindebetændelse i højre tommel.
Fra Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave (anmeldt fra 1. januar 2005).