<< [Post 10 af 10] Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159181

Catgut, almen praksis

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.  
Filer
Information om genstanden

Museumsnummer

159181

Generelle Oplysninger

Et bundt catgut/katgut, som stammer fra almen lægepraksis. Suturtråd anvendes til sammensyning af operationssår eller andre sår. Når såret sys sammen genetableres vævets funktion.

Catgut er en tråd lavet af tarm, typisk fra får eller geder. Catgut suturtråd nedbrydes af kroppens egne enzymer, og der er derfor ikke behov for at fjerne stingene. I dag anvendes primært syntetisk fremstillet suturtråd.

Dette bundt catgut har tilhørt læge Anders Dolmer. Dolmer blev født 3. januar 1894 i Ulfborg og blev gift med Inge Johanne Louise Krohn, født 3. september 1907. Anders Dolmer var praktiserende læge i Kgs. Lyngby ca. 1926-31, i Hejls syd for Kolding fra 1931-49 og i Thisted fra 1949-62.

Anders Dolmers søn, Troels Dolmer, skriver om ham:
"Min Far var prakt. læge i Kgs. Lyngby ca. 1926- 1931. Praksis tog rigtig meget af hans tid, og i 1931 besluttede mine forældre at søge det anderledes og stille liv langt ude på landet - i Jylland syd for Kolding. På det tidspunkt havde de to børn, og der kom yderligere to til. Det var utvivlsomt en god beslutning, og vores familie fik nogle rigtig gode år, hvor far var landsbylæge. Han regnedes for at være dygtig, og man sagde, at han aldrig havde stillet en forkert diagnose – mon dog!! Han var en all-round prakt. læge, som man var det dengang.(...) Min Far var meget dansksindet, men han følte sig bundet af lægeløftet. Jeg husker specielt en episode med 3 tyske officerer, som var noget lemlæstede efter et flystyrt tæt på vores bopæl. De kom i en tysk officersbil til konsultationen og blev behandlet lege artis, men formentlig uden stor venlighed. Jeg husker, at han belærte mig bagefter om, hvilken etik, der gælder for en læge i en sådan situation."

Måske har catgut'en været i brug ved denne episode?

Se vedhæftede dokument for en beskrivelse af Anders Dolmer som læge - og far - skrevet af dennes søn.

Sagsnummer


750 Effekter fra lægepraksis, Anders Dolmer

Emnegrupper


600 Almen praksis
905 Sårbehandling
800 Almen kirurgiske emner

Beskrivelse

Et bundt catgut/katgut suturtråd. Trådene er bundet sammen i den ene ende med gråt garn/snor og i den anden ende med suturtråd. Bundtet er helt indtørret og nogle tråde knækket. I den ende, hvor bundtet er samlet med suturtråd, "frynser" trådene.

Datering

1926 - 1962