[Post 1 af 2] >> Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159565

Lægemiddelpakninger Jernbaneapoteket

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

159565

Generelle Oplysninger

Da lægemidler er potente stoffer, har man i nogen tid opfordret til at aflevere medicinrester på apoteket. Den tomme medicin emballage stammer derfor fra forskellige apoteker, fortrinsvis fra Aarhus apoteker, men er blevet indleveret på Jernbaneapoteket i Aarhus.

Den indleverede emballage dækker en tidsperiode fra 1924 til 1962, og det ses, at emballagens form ændres gennem tiden. De tidligste medicinglas og -flasker er ovale eller firkantede med metallåg eller korkprop. Efter ca 1960 ses runde medicinflasker og -glas med bakelitlåg.

Sagsnummer


845 Jernbaneapoteket, Aarhus

Emnegrupper


5070 Droger og lægemidler
5000 Apotek

Størrelse

Varierer

Beskrivelse

Der blev indleveret 7 tomme medicinglas, 4 medicinflasker, 1 salvekrukke, 1 tube salve, 2 glas med næsepulver og 1 æske med afdelte pulvere.

De 8 medicinglas har forskellig udformning. De 6 glas er ovale tabletglas med metallåg. De daterer sig tilbage til perioden 1934 - 1958 ifølge doseringsetiketterne.
Et glas er rundt med bakelitlåg, og det stammer fra 1962.
Et enkelt glas er firkantet med korkprop fra 1937.

Tabletglassene indeholder:
1.
Tabl. acidi phenylaethyl-barb.( barbitursyre) 20 stk.
På doseringsetiketten står Fru Nielsen, 1 tablet om aftenen.21.08.34.Søndergades Apotek, Aarhus, telefonnummer, initialer og "Receptkopi"
Det er sovetabletter. Producent: Søndergades Apotek, Aarhus.

2.
Tablettae Glandulae Thyreoideae 100 stk.nr. 2 "MCO" Gelatine obducto ( gelatine overtræk) Hver tablet indeholder 200 Thyroidea enheder. Producent: A/S Medicinalco, København S.
Doseringsetiket fra Viby Apotek: Til fru Jensen, 1 tablet 3 gange daglig. 17.07.37. Initialer og "receptkopi" + et nr.På etiketten er et slangehoved. Det er tabletter for stofskiftet. På korkproppen er en etiket med billede af et fabeldyr med oksekrop og vinger. Der er et restindhold af tabletter.
3.
Tabl. Codyl 25 stk. Doseringsetiket: Frk. Knudsen, 1 tablet 3 gange daglig. 25.04.44. Receptkopi AMS.19937. Apotekets Logo med M og A samt navn Marselisborg Apotek, Aarhus, Gunnar Aagaard ( apotekerens navn)og telefonnummer. Virker smertestillende. Producent: Marselisborg Apotek.
4.
Tablettae allypropymali 50 stk.
1 tablet indeholder 100 mg Allypropymalum.
Doseringsetiket: Fru Christensen, 1 (2) tabletter ved sengetid. 2.05.55. Munke Apoteket, Aarhus, initialer og telefonnummer. Det er sovetabletter. Producent : Munke Apoteket.
5.
Tablettae phenemali minores 20 stk.
1 tablet indeholder Phenemalum 15 mg. Doseringsetiket: Hr Christensen, 2 tabletter 3 gange daglig. 24.04.56. Munke-Apoteket, telefonnummer og initialer. Tabletterne virker beroligende.Producent: Munke Apoteket.
6.
Tablettae phenemali minores 50 stk. Doseringsetiket: Frk Else Jensen,
1 tablet 3 gange daglig. 31.07.58. Aarhus Jernbaneapotek,initialer og telefonnummer. Virker beroligende. Producent: Jernbaneapoteket, Aarhus.
7.
Tabl. dobesin 25 mg 100 stk. Etiket med:
24.08.62. Rigshospitalets Apotek. Læge Funk. Hospitalets logo. Procucent: Rigshospitalet.

Glas med næsepulver:
1.
Doseringsetiket:
Næsepulver:
Zinc. sazojodol. g 1
Cocain hcl. ( hydrochlorid)
Menthol. aa mg 200 ( 200 mg af hver)
Sacchr. lact. g 10 ( saccharum lactas , mælkesukker).
Hr. Eriksen, 17.01.57. Viby Apotek, adresse og telefonnummer. 2 initialer, hvoraf den ene er den ansvarlige farmaceut. Virker lokalbedøvende og adstringerende. Procucent: Viby Apotek.
2.
Doseringsetiket:
Næsepulver:
Zinc. sozojodol. pulv. mg 500
Menthol.
Cocain. hcl. aa mg 100
Sacch. lact. subt. g 5.
Hr. Eriksen. 6.05.60. Aarhus Jernbaneapotek. telefonnummer og initialer. Virker adstringerende og lokalbedøvende.Producent: Jernbaneapoteket.

Tom æske til afdelte pulvere. Pap med sider dekoreret med hvide blomster på grøn bund. Doseringsetiket på den ene side:
Morf. hydrochlor. mg 8
Phenacetin g 1
20 stk.
Fru Nielsen, 1 pulver efter aftale. 2.12.33. Søndergades Apotek, Aarhus, telefonnummer, initialer og "receptkopi". Producent: Søndergades Apotek. Virker smertestillende.
Med håndskrift på æsken: Morfin - farlig - 11 stk. På bagsiden står 12 stk. - 1.

Krukke med salve. Krukken er af porcelæn med plastagtig låg. Indeholder rest af gul salve. Gøn doseringsetiket:
Salve:
Menthol 2 g
Vaselin. album.
Fru Lund Hansen. 18.10.24. Løve-Apotek, Store Torv Aarhus, M.N.Reimert ( apotekerens navn). Virker kølende. Producent: Aarhus Løve Apotek.

Tube salve med spids, lyseblå med rød kant og rødt bånd med lyseblå æskulapslange.
Cremor hydrocortisone DAK. 100 g indeholder Hydrocortisonum 1 g. Etiket med kontrolnummer 4301461. Producent: Svane Apoteket, Aarhus. Sandsynligvis fremstillet i 1974 eller 1984 (årstal som ender på 4. Cremen virker mod hæmoider og er derfor forsynet med en spids til indføring i endetarmen.

Firkantet, klar glasflaske med rød korkprop. Har indeholdt Tyk Kamferolie.
Etiket, der følger flaskens form:
Kamferolie, tyk.
Liniment. ammonia cat. camphorat.
Blev brugt med gigt.

Volatile Camphora liniment. Camphorate Oil ( 5-70) 750 gr, Solution of Ammonia 10 p.c. 250 g.
"Mod Værk og Hold. Skal gnides ind i Huden 2 eller 3 Gange daglig".

Kamferolien har været solgt uden recept, og den er derfor forsynet med en brugsvejledning. Der er ingen dato på flasken, men på baggrund af flaskens form og etiket, er den sandsynligvis fra før 1950.

Jodtinktur. Tom firkantet flaske med bakelitlåg. Rød etiket ( udvortes brug) med påskriften Løve-Apoteket, Store Torv Aarhus. Jodspiritus. Der er tre kors på etiketten. Det betyder farlig. Må ikke indtages.
Flasken er placeret i en karton, hvor der er en lille firkant inde i kartonen med plads til en pipette.
Kartonnen er sort yderst med en lyseblå etiket, hvor der står:
Jod-Tinktur. Munke Apoteket, Aarhus. Der er også tre kors på etiketten. Der er ingen dato, men Munke apoteket har købt jodtinkturen på Løve Apoteket og emballeret den inden videresalg. Datering er sandsynligvis før 1960 på baggrund af etikettens udseende.

Glasflaske, brun med bakelitlåg, som rummer 10 ml.
Rød etiket med påskriften:
Lemvig Apotek, Anodynum,
100 g indeholder 1,2 g tymol, 5 g fenosalyl, 30 g sandarac.
Hvid kontroletiket med nr. 4049861, Lemvig Apotek ( producent) og skrevet
med kuglepen: "tandpine".Virker smertestillende.

Brun, rund glasflaske med glasprop.
Etiket med Rygende salpetersyre
Ph D. 48, 30 ml
Orange advarselsetiketter: Ætsende og Brandfarlig.
Sikkerhedspåskrifter:
Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer. Alvorlig ætsningsfare. Undgå indånding af dampe. I tilfælde af stof i øjnene skyl straks grundigt med vand og søg læge. Hæld aldrig vand på denne vare. Under arbejdet bæres egnet beskyttelsesdragt.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Svane Apoteket, Aarhus.
Flasken er tom, men der kan stadig sidde krystaller omkring glasproppen, så der skal vaskes hænder efter berøring af flasken.





Datering

1924 - 1962