<< [Post 4 af 8] >> Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159357

Esbachs reagens, til brug med urin-albuminimeter

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

159357

Generelle Oplysninger

Tidligere praktiserende læge Inge Sørensen, Park Allé 3 fortæller flg. om Esbachs reagens:
"Esbachs havde man på fødselsanstalten, der stod hele rækker af uriner, døgnuriner eller hvad det nu var. Så stod der her [viser på et urin-albuminimeter], at man skulle fylde op til ”U” [angivet på urinbeholderen] med urin, og så med esbachs reagens op til ”R” og så blandede man skidtet og så satte man det der. Efterhånden som tiden gik, så bundfældede der sig noget hvidt. Jo højere den kom i graderne, jo mere risiko for eklampsi [svangerskabsforgiftning]var der. Man skulle jo meget gerne – og det gælder stadig – gribe ind, inden en præklampsi [begyndende svangeskabsforgiftining] bliver til en eklampsi [svangerskabsforgiftning], for det er meget akut og livstruende for både mor og barn. Der stod tyve Esbachsreagenser ved siden af hinanden på svangregangen på fødselsanstalten.
Hvis man har haft nogle gravide og hvor der har været lidt protein i urinen, hvor man godt ville vide, hvor meget det var i. I dag dypper man en urinstix, som bliver mere eller mindre brun eller hvad farve den nu får, sådan en multistix hvor sukkeret bliver brunt og noget andet bliver grønt. Men gradueringen har man ikke haft før i tiden. I starten af min tid i praksis på Park Allé 3 [efter 1975], der havde vi sådan nogle små stykker filtrerpapir, som man foldede en gang og én gang til, og så stak man dem ned i en lille tragt, som passede til den vinkel der. Så tog man noget urin, som patienten velvilligt havde været ude at klare i et reagensglas, og kom ind med det med strittende fingre og ”drypdryp”. Så holdt man ved tragten og havde et andet reagensglas, der stod lodret, hvor man holdt tragten hen over det, og så luskede man ligeså stille noget urin i, så det gik igennem tragten og ned, så det lagde sig ovenpå det kaliumhydroxid som man havde en 2-3 cm af i bunden af glasset. Så sivede det det ned oven i og lagde sig i et lag, så skulle det stå bomstille lidt. Så skulle man kigge efter. Overgangen imellem dem – når den blev skyet, og eller hvid, så var der protein i. Spørgsmålet var så bare hvor meget protein der var i - det brugte man så Esbachs til. Der var ingen grund til at optage glasset, spilde tiden eller reagensen med at lave esbachprøven, hvis der ikke var protein i. Ligeså vel som man syntes, der ikke var nogen grund til at lave et blodsukker, hvis der ikke var sukker i urinen. Esbachs reagens er ikke brugt i min tid i praksis, for vi havde stixer der kunne vise proteinen gradueret. Men jeg har gemt det fra min forgænger i praksis." [Inges viden om brug af Esbachs på svangregangen stammer fra hendes mor, som var sygeplejerske på Fødselsanstalten]. (Skrevet på baggrund af interview med Inge Sørensen, d. 12.1.2017).

Se f.eks. urin-albuminimeter nr. 80050

Inge fortæller videre om brugen af kantede glas til farlig medicin: ”Der var jo en kode i mange ting. Bare hvordan man tog på ting. Kantede glas betød, at det var giftigt. Dvs. sådan en som den her, der skulle ikke drikkevarer i. De var seks eller ottekantede, alt efter hvad måtte være i dem. Det var almindelig god skik”.

Sagsnummer


832 Lægepraksis Park Allé 3, Aarhus.

Emnegrupper


600 Almen praksis
4510 Undersøgelse af urinen.
1200 Gynækologi og obstetrik

Størrelse

14 X 5 cm i diameter.

Beskrivelse

Sekskantet brun glasflaske med sort låg. Etiket fra Jernbaneapoteket hvor der står ”Esbachs reagens”, 200 ml, 14/7 ’65. Brugt til urin-undersøgelser.

Producent / Instrumentmager / forfatter

Jernbaneapoteket, Aarhus

Datering

14071965 -