<< [Post 15 af 16] >> Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159165

Malariamedicin, Coartem Dispersible

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

159165

Generelle Oplysninger

Typisk 3. verdens sygdomstilfælde behandlet af to danske medicinstuderende i Tanzania. Det drejede sig om en halvandetårig dreng, som indlagdes med høj feber, træthed tegn til blodmangel på grund af malaria. Undersøgelser viste, at drengen havde malaria og lav blodprocent. Moren kunne ikke donere blod pga. HIV-infektion, hvorfor onklen blev tilkaldt og donerede blod. Drengen blev udskrevet efter to dage med malariamedicin.

Se også museums nr. 159164 og 159166 for andre genstande relateret til behandlingen.

Uddybende generelle oplysninger er skrevet af donatorer, to danske medicinsstuderende, som var frivillige på Nyakahanga D. D. Hospital, Karagwe District, Kagera Region,Tanzania i foråret 2015.

Halvandenårig tidligere rask dreng indlægges ledsaget af sin mor d. 15. marts 2015 med træthed, feber og mørkfarvet urin gennem fire dage.
Objektivt er drengen svær at vække, har gule sklerae, lyse konjuktivae, blege håndflader, feber 39,9 og let forstørret milt.
Indledende gives paracetamol 125 mg x 4 dagligt og der tages MRDT (Malaria Rapid Diagnostic Test) og Hgb. MRDT er positiv og Hgb 3,2 g/dL, og drengen får diagnosen svær anæmi sekundært til malaria.
Der laves recept på blodtransfusion 200 mL, inj. Artesunate 3 mL x 3 (0h, 12h og 24h) og efterfølgende tab. ALU 1 tab dagligt i 3 dage.
Patienten er ud af en søskendeflok på otte, hvoraf seks er i live (en søster døde ved fødslen og en anden søster døde to år gammel af dehydratio ifm. diarre), faren arbejder med landbrug, og moren går hjemme og passer børnene.
Da moren er HIV positiv, kan hun ikke donere blod. Familien har knappe økonomiske resourcer og har ikke råd til at betale for en portion blod til patienten.
Dagen efter indlæggelsen ankommer patientens onkel fra landsbyen med penge til mad. Onklen bliver testet og godkendt til at donere blod til blodbanken, hvorfor patienten nu kan blive transfunderet.
Den efterfølgende dag, dvs. to dage efter indlæggelsen, er patienten velbefindende og klar til udskrivelse på tab. ALU. Ved udskrivelsen lægges der op til opfølgende kontrol på hospitalets outpatient department efter en måned.

Sagsnummer


795 Behandling for malaria, Tanzania, Afrika

Emnegrupper


1430 Andre børnesygdomme.
2100 Infektionssygdommene

Størrelse

13 x 9 cm

Beskrivelse

Pakning med 12 stk. Coartem Dispersible. Artemether/Lufantrine, 20 mg/120 mg.
Der er to tabletter tilbage i pakken. Tabletterne er lysegule.
På pakken står der at tabletterne er til børn, og "not for retail sale". De er beregnet til børn fra 15-25 kg. Der er illustration af, hvordan, hvor tit man skal tage tabletterne, og over hvor mange dage. (2 x 2 stk dagligt i 3 dage, morgen og aften, opløses i lidt vand og drikkes).

Producent / Instrumentmager / forfatter

Novartis Pharma.

Serienummer

F1143

Datering

092013 - 082015