<< [Post 12 af 12] Direkte link til denne post

Museumsnummer: 159218

Pedoskop, røntgen af fødder/sko m. ekstra dokumentation

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Filer
Information om genstanden

Museumsnummer

159218

Generelle Oplysninger

Pedoskop fra skotøjsforretningen "Monopol", Frederikssundsvej 165, i København. Har angivelig været brugt fra 1930'erne til 1950'erne.

Apparatet blev brugt til røntgenundersøgelse af fødder i skobutik, hvor sko og fødder blev røntgenstrålet for at se, om skoen passede. Den procedure var meget almindelig fra 1930erne - 1960erne. Særligt børnefødder blev udsat for "pedoskopet", når forældrene gerne ville spare penge og sikre sig, at skoene var store nok til de små barnefødder. Sådan blev apparatet i hvert fald brugt som salgstrick i nogle skoforretninger. Der er "kighuller", så salgspersonale og forældre kunne se, hvordan skoen passede. I takt med, at man blev mere og mere opmærksom på farene ved røntgenstråling, blev apparatet udfaset.

En kvinde erindrede følgende brug af et pedoskop i Aarhus (2017):
Jeg var barn i 50'erne og 60'erne. Når der skulle købes sko til mig og min lillebror, stod vores mor for det. I Aarhus midtby var der mindst én skobutik, hvor det var muligt at finde frem til den rette skostørrelse ved brug af røntgenstråler. Med foden velplaceret i sko elle støvle kunne røntgengennemlysningen afsløre, om fodtøjet passede. Det må have været en form for kasse, som barnet skulle stikke foden ind i. Min bror og jeg prøvede aldrig denne anordning. Vores mor mente ikke, at det var nødvendigt at blive udsat for røntgenstråler for at finde frem til den rigtige skostørrelse. Jeg ved ikke, hvor længe denne mulighed eksisterede, men den blev afskaffet igen - sikkert af hensyn til butikspersonalet.
Vores mor sørgede for, at vi altid fik sundt fodtøj med god plads til tæerne. Min lillebror fik også altid nyt fodtøj. Der var ikke noget med, at han skulle nøjes med at overtage mine brugte sko eller støvler. Når det kom til skopudsning og vedligeholdelse, var det vores fars opgave at tage sig af det."



Sagsnummer


804 Pedoskop

Emnegrupper


4705 Røntgen
4780 Andet der vedrører røntgen, radium- og lysterapi

Beskrivelse

Der er to manillamærker vedlagt apparatet. De oplyser flg.:
"731. 1 Pedoskop røntgenapparat. Skotøjsforretningen "Monopol", Frederikssundsvej 165, København 13.11.1957."
"Xc 21, 06, 4, DRT, 1935" og på bagsiden "Til gl. nr. 731 Pedoskop".

Af de to mærker kan måske udledes, at apparatet har været anvendt i ovennævnte skotøjsforretning - formentlig fra 1935 til omkring 1957.

Datering

1935 - 1957