<< [Post 5 af 5] Direkte link til denne post

Museumsnummer: 255169

Computer, Apple Macintosh SE, Model No: M5011

Genstanden er i magasin

Tilføj en kommentar   

Billeder
Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.   Billede af recorden.  
Information om genstanden

Museumsnummer

255169

Generelle Oplysninger

"Jeg fik min først Mac i 1986, og jeg brugte den gennem flere år, inden jeg fik nye Mac -versioner.
Jeg arbejdede dengang som sprogmedarbejder for professor Brian F.C. Clark, Afdelingen for Biostrukturkemi, Kemisk Institut. Jeg brugte computeren til at skrive manuskripter, breve, oversættelser, opslag, oplæg til konferencer, ansøgninger, mv.
Brian Clark havde købt Mac’en til mig i Frankrig, hvor mange af vore franske samarbejdspartnere i Paris havde den på deres kontorer, og Brian var imponeret over, hvor let det var at bruge den, og hvor meget den kunne. Dengang havde de fleste på AU en PC, hvor det krævede en del kode for at kunne skrive noget, så man skulle på kursus for at kunne bruge en PC. Men Mac’en kunne man bruge ude at skulle på kursus, da det var meget enkelt og intuitivt at bruge den.
Biostrukturkemi-gruppen var dengang en del af Kemisk Institut, og jeg var den første på instituttet, der fik en Mac. Da de andre medarbejdere så, hvor let det var at bruge den, blev der efterfølgende købt et stort antal Mac’er på instituttet. Indtil da var det hovedsageligt de administrative medarbejdere, der skrev på computere, men efter indførslen af Mac, startede en stor del af de videnskabelige medarbejdere at skrive deres artikler, ansøgninger, breve mm. selv. Dette medførte, at de administrative medarbejdere fik andre mere selvstændige arbejdsopgaver. Og hen ad vejen blev antallet af administrative medarbejdere reduceret."
Lisbeth Heilesen, 19.03.2015, mail.

Nummerserie


65 Apple Macintosh SE

Emnegrupper


11300 Computere og tilbehør
11320 Computere
11380 Computertilbehør

Størrelse

35 x 28 x 25 cm

Beskrivelse

Kompakt, personlig computer fra Apple Computer Inc. Chassis i platingrå plastik. Integreret skærm. Ét compact-floppy-diskdrev, med mulighed for installation af et mere. Æble-logo i nederste venstre hjørne. På bagsiden har computeren fabriksspecifikationer samt et elforsyningsstik, to serielle hun-stik, to ADB-stik, der forbinder computeren med mus og tastatur, to PS-2-stik, et til modem og et til printer, samt et jackstik til lyd. Computeren er her sekundært mærket "Service nr. 689, Apple Universitets Center, ComputerMac, Århus, telefon 866 9300."

Producent / Instrumentmager / forfatter

Apple Computer, Inc., Cupertino, Ca., USA

Model / Type

Machintosh SE

Datering

1988 -